Efterhånden som flere og flere altid har en smartphone med i bilen, kommer der produkter på markedet, der kan hjælpe med at gøre bilkørsel mere sikker.

AGR Consult vælger at markedsføre nogle af disse produkter efter afprøvning i egen bil. Et sådant produkt ses herunder – den danske Saphe.

 

Saphe – bliv advaret om fartkontrol og ulykker

Produktet Saphe er lige så enkelt, som det er genialt. Hvis du har prøvet en af de tilgængelige apps til din smartphone, der advarer dig om fartkontroller o.lign., så vil du opleve, at Saphe er anderledes simpel at benytte og er dermed med til at højne sikkerheden i form af nem betjening, der ikke afleder din opmærksomhed fra trafikken.

Saphe advarer dig, så du er forberedt på andre bilisters pludselige opbremsninger ved fartkontroller og kødannelser ved ulykker, der kan give farlige situationer.

 

Saphe-enheden monteres synligt i bilen, f.eks. i midterkonsollen eller i forruden og starter herfter selv, når bilen kører. Din mobil behøver ikke at være monteret i bilen og kan f.eks. ligge i en taske eller lomme, bare mobilen kan måle din lokation.

Når du kører og nærmer dig en fartkontrol eller ulykke, advares du med lyd og blink fra Saphe-enheden ca. 25 sekunders kørsel før du når området. Når du kører forbi fartkontrollen eller ulykken trykker du på enten den blå (fartkontrol) eller røde (ulykke) knap, der bekræfter for Saphe-systemet, at fartkontrollen eller ulykken stadig påvirker trafikken og dermed kan andre trafikanter fortsat blive advaret.

Hvis du ser en fartkontrol eller ulykke, der er så ny, at den endnu ikke er rapporteret af andre bilister, så trykker du også bare på den relevante knap når du kører forbi, så andre bilister herefter bliver advaret. På den måde er Saphe-systemet konstant så opdateret som muligt.

Saphe er lovlig i Danmark og Politiet er positivt indstillet overfor Saphe, idet “alle tiltag, der forbedrer trafiksikkerhed, er velkomne”.

Saphe har et indbygget batteri, der kan udskiftes og kræver dermed ikke strøm fra et stik i bilen.

Du kan se Saphe monteret og i funktion hos AGR Consult, hvor du også kan bestille din Saphe til en vejledende pris på 495 kroner inkl. moms.