Velkommen hos AGR Consult

Handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser, der senest er revideret 20. september 2023, finder anvendelse på samtlige køb, bestillinger og andet samarbejde (samlet set benævnt ”Køb” eller ”Købet”) mellem AGR Consult ApS (”AGR Consult”) og privat- og erhvervskunder (samlet set benævnt ”Kunde” eller ”Kunden”), medmindre andet er skriftligt aftalt mellem AGR Consult og Kunden forud for købet. Når Kunden foretager et Køb hos AGR Consult, accepteres handelsbetingelserne implicit.

AGR Consult forbeholder sig ret til løbende at ændre de gældende handelsbetingelser. Ændringer i handelsbetingelserne vil blive offentliggjort på AGR Consults hjemmeside. AGR Consult anbefaler derfor alle Kunder at gemme et eksemplar af de gældende handelsbetingelser, for det Køb de har gjort.

Når du handler med AGR Consult indgås aftaler på dansk.

Priser

Afgivne skriftlige tilbud fra AGR Consult til en Kunde er gældende i 14 dage regnet fra afgivelse af tilbuddet, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Når tilbuddet antages af Kunden ved afgivelse af ordren indgås der en bindende aftale mellem AGR Consult og Kunden.

Priser i webshoppen er altid inkl. moms. Alle andre oplyste priser angives enten ekskl. eller inkl. moms. Hvis intet andet er nævnt, skal priserne antages at være ekskl. moms uanset Kundens status som privat- eller erhvervsperson. Priserne er dagspriser medmindre andet er nævnt.

Prisen på bestillingstidspunktet er den gældende pris.

Betaling og ejendomsforhold

Køb i webshop

Ved køb i webshoppen er betalingsbetingelserne kortbetaling ved bestilling eller bankoverførsel umiddelbart efter bestilling i webshoppen. En ordre i webshoppen bliver ikke betragtet som afgivet førend betaling har fundet sted.

Foruden MobilePay modtages følgende betalingskort i webshoppen:

  • Visa/Dankort
  • Visa
  • MasterCard

Køb udenfor webshop

Betalingsbetingelserne for køb udenfor webshoppen er otte (8) dage netto, medmindre andet er aftalt skriftligt mellem parterne. Ved overskridelse af forfaldstidspunktet pålignes fakturabeløbet 2,0% rente per påbegyndt måned samt et rykkergebyr på 100 kroner per rykker.

For køb udenfor webshoppen tilbyder vi betaling ved bankoverførsel og MobilePay samt kontant og kortbetaling ved personlig henvendelse til AGR Consult. Følgende betalingskort modtages:

  • Visa/Dankort
  • Visa
  • MasterCard

Betaling ved bankoverførsel sker ved indbetaling til AGR Consults bankkonto, reg. 8113 konto 0006074792 (Nykredit Bank). Husk at påføre fakturanummeret på betalingsoverførslen.

Ejendomsretten over Køb uanset Købets art skal forblive hos AGR Consult, indtil hele købesummen med renter, omkostninger m.m. er fuldt betalt. Kunden er således forpligtet til at holde ethvert modtaget Køb adskilt fra andre genstande hos Kunden, indtil sådan betaling er sket, således at Købet til enhver tid kan individualiseres fra Kundens andre ejendele.

Mangler og levering

I forbindelse med Køb vil AGR Consult altid forsøge at oplyse en forventet leveringstid. Leveringstiden vil altid være fastsat efter AGR Consults bedste skøn, men skal være uden bindende virkning for AGR Consult, idet AGR Consult til tider til være afhængig af tredjemænds leverancer af delelementer, nyudvikling o.lign. Større forsinkelser meddeles snarest muligt.

Ordrer kan ikke annulleres og der ydes ikke prisnedslag pga. forlænget leveringstid, men der kan i nogle tilfælde aftales et alternativt Køb med kortere leveringstid.

Såfremt der rettidigt er reklameret over mangler ved det leverede Køb, og AGR Consult anerkender, at der er tale om en mangel, forbeholder AGR Consult sig den fulde ret til at vælge mellem at afhjælpe og udbedre manglerne eller sørge for en ombytning af Købet.

Køb uden særskilt funktionalitet

Ved levering af Køb skal forstås, at Købet er leveret hos Kunden eller afhentet af Kunden, hvis der er tale om Køb uden særskilt funktionalitet. Funktionsmåde af standardprogrammel som f.eks. Windows, Office, printerdrivere m.m. udgør ikke særskilt funktionalitet og eventuel afvigelse i den af Kunden forventede funktionalitet fra sådant standardprogrammel kan ikke være udtryk for manglende levering eller udgøre en mangel ved varen.

Køb med særskilt funktionalitet

Ved levering af Køb skal forstås, at Købet er leveret hos kunden eller afhentet af kunden, hvis der er tale om Køb med særskilt funktionalitet, såsom systemer og software, at Købet er i drift hos Kunden og at Købet kan løse tydeligt oplyste og tilsigtede opgaver for Kunden samt opfylde angivne kravspecifikationer uden grove fejl. AGR Consult gør opmærksom på, at mindre fejlretning, som ikke hindrer Købets drift og brug, er naturligt forekommende ved sådanne varer og services som AGR Consult leverer, hvorfor sådanne mindre fejl og tilpasninger skal accepteres af Kunden i tiden efter levering. Fejlretninger med videre vil altid blive forsøgt hurtigst muligt og senest indenfor 2-4 uger.

Mindre fejl og tilpasninger ved leverede systemer og software er således ikke udtryk for, at et Køb ikke er leveret, ligeså de ikke er udtryk for mangler ved Købet. Såfremt der er tale om hardware med indbyggede funktionaliteter, gælder samme forhold, idet mindre fejl og behov for tilpasninger ved disse ikke kan være udtryk for manglende levering eller udgøre en mangel ved varen.

Kunden accepterer således ved deres Køb, at ingen forsinkelse, uanset art, ved levering kan lede til misligholdelsesbeføjelser, herunder give Kunden retten til at ophæve Købet.

Fortrydelsesret, returnering og annullering af ordre

Køb i webshop

Ved køb i webshoppen tilbyder AGR Consult 14 dages fortrydelsesret fra den formodede modtagelsesdato ifølge Købeloven. Købet an kun fortrydes ved skriftlig henvendelse til AGR Consult på e-mail agr@agr-consult.com senest 14 dage efter den formodede modtagelsesdato.

Hvis Købet fortrydes, skal varen returneres til AGR Consult for Kundens regning. Returnerede varer sendt per efterkrav el.lign. nægtes modtaget. Varen skal pakkes i den originale emballage, og denne emballage skal være intakt. Hvis varen indeholder et styresystem, der skal installeres (f.eks. Windows), så bortfalder fortrydelsesretten, hvis varen har været tændt og installation af styresystemet er påbegyndt.

Hvis der er bestilt tilpasning f.eks. i form af klargøring, frafalder fortrydelsesretten, hvilket Køber gøres opmærksom på i webshoppen.

Køb udenfor webshoppen

Ved køb udenfor webshoppen har en Kunde ingen fortrydelsesret på ordrer afgivet til AGR Consult, da der her ikke er tale om fjernsalg.

Såfremt en Kunde ønsker at annullere en allerede afgivet ordre til AGR Consult, forbeholder AGR Consult sig ret til at fakturere alle afholdte omkostninger ved Købet, herunder men ikke begrænset til omkostninger til tredjemand til udvikling, omkostninger til komponenter, intern arbejdsløn m.m.

AGR Consult kan til enhver tid efter eget ønske annullere en tidligere bekræftet ordre, herunder men ikke begrænset til tilfælde, hvor Kunden har et uafklaret økonomisk mellemværende med AGR Consult, hvor Kunden er i generelle økonomiske vanskeligheder eller hvis AGR Consult ikke ser sig i stand til at levere Købet.

Køb helt eller delvist bestående af tilpassede ydelser, såsom men ikke begrænset til AGR Consult udviklede systemer og designs, hardware med indbyggede funktionaliteter m.m. kan ikke returneres.

Leveret hardware og software, som ikke er tilpasset særligt til Kunden, tages kun retur efter forudgående skriftlig aftale. For varer, der returneres uden forudgående skriftlig aftale, nægtes modtagelse. Returnering skal altid ske for kundens regning. Særligt gøres opmærksom på, at specielt forarbejdede emner, specielt hjemkøbte varer, særfremstillinger, bestillingskøb m.m. ikke tages retur.

Reklamation

Kunden skal kontrollere Købet straks ved levering og eventuel reklamation over mangler ved Købet skal finde sted senest otte (8) dage fra levering af Købet. Reklamationsvarer afleveres hos eller fremsendes til AGR Consult, også i de tilfælde, hvor varen er leveret til Kunden af AGR Consult eller foranlediget leveret til Kunden af AGR Consult.

Uanset årsagen til Kundens reklamation berettiger reklamation ikke Kunden til at tilbageholde betaling for det leverede Køb.

Idet Kundens undersøgelsespligt foreligger straks ved levering og hurtigst muligt, hæfter AGR Consult på ingen måde for ansvar i forbindelse med skade forårsaget af Købet på Kundens ejendele eller andre tab lidt. Se mere i afsnittet Ansvar.

Opsigelse af abonnementsbaserede produkter

Alle bestillinger af Køb i form af abonnementer, såsom software, overvågnings- og hostingprodukter, forudfaktureres som udgangspunkt for en periode på 6 måneder til 5 år og kan senest opsiges skriftligt med en måneds varsel til udløb af en abonnementsperiode medmindre andre er nævnt skriftligt. AGR Consult refunderer ikke betalinger for produktet, såfremt Kunden ønsker at opsige og nedlægge sit produkt midt i en periode, men leverer selvfølgelig altid ydelsen i den forudbetalte periode, såfremt Kunden ønsker det.

AGR Consult forbeholder sig retten til at ophæve ethvert Køb med en Kunde straks og uden ubegrundet ophold, såfremt Kunden har misligholdt aftalen ved manglende betaling.

Immaterielle rettigheder

Alt hvad AGR Consult har tilvejebragt til brug for Købet, herunder men ikke begrænset til designs, tekster, kildekoder, billedmotiver, oplysninger, manualer m.m. er AGR Consults ejendom og skal forblive AGR Consults ejendom. Kunden gives således alene en brugsret til disse ejendele, medmindre det er særskilt skriftligt aftalt, at Kunden erhverver ejendomsretten hertil.

Sådant materiale kan således heller ikke efter arbejdets udførelse kræves udleveret af Kunden eller videreoverdrages fra Kunden til tredjemand. Dette gælder uanset om Købet måtte være særskilt faktureret.

Der gøres særligt opmærksom på, at AGR Consult til enhver tid har enhver ophavsret til kildekoder produceret af AGR Consult eller AGR Consults underleverandører og at Køb foretaget hos AGR Consult aldrig vil udgøre en overdragelse af ophavsret fra AGR Consult til Kunden. Kunden må således ikke videreformidle, videresælge, dekompilere eller på anden vis råde over eller handle med kildekoder uden forudgående skriftlig tilladelse fra AGR Consult. Dette er fuldt gældende for alle Køb uanset tidspunktet for Købet og selvom købesummen for ydelsen er fuldt indbetalt. Der gøres opmærksom på, at der i de leverede Køb kan indgå open source komponenter. Licensbetingelserne for de enkelte open source komponenter er gældende for disse og har således forrang for aftalen mellem AGR Consult og Kunden.

Det bemærkes, at AGR Consult forbeholder sig enhver ret til at overdrage retten til enhver immaterialret til tredjemand, som herefter vil have den fulde ret til at håndhæve ovenstående overfor Kunder.

Ansvar

Medmindre andet er aftalt skriftligt, sker levering af Køb for Kundens regning og risiko. Uanset om AGR Consult afholder udgifterne til Købets levering, bærer Kunden således den fulde risiko for hændelige begivenheder, der rammer Købet efter afsendelse fra AGR Consults forretningssted eller AGR Consults underleverandørers forretningssted.

Kunden kan ikke gøre andre krav gældende end afhjælpning og ombytning i tilfælde af mangler. Denne ansvarsbegrænsning gælder ethvert direkte eller indirekte tab, som manglen måtte forårsage, herunder driftstab, tabt fortjeneste og andre økonomiske konsekvenstab. AGR Consults samlede økonomiske ansvar kan aldrig overstige den samlede kontraktsum for det Køb, Kunden har gjort, som har forårsaget tabet.

AGR Consult er ikke ansvarlig for skade forvoldt på fast ejendom, løsøre eller personer, som indtræder efter risikoovergang og som forvoldes af en defekt ved den leverede vare eller service eller som forvoldes af en vare eller service fremstillet eller erhvervet af Kunden, hvori det af AGR Consult leverede produkt indgår. I den udstrækning AGR Consult måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er Kunden forpligtiget til at holde AGR Consult skadesløs for sådan skade, som AGR Consult ikke er ansvarlig for i henhold til ovenstående ansvarsfraskrivelse. AGR Consult er i intet tilfælde ansvarlig for kundens driftstab, datatab, tabt fortjeneste eller andre indirekte tab. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatning omfattet af dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.

For skade på person eller ting, produktansvar, begrænses ansvaret mest muligt og AGR Consult hæfter alene i det omfang erstatningsansvar kan pålægges AGR Consult i henhold til dansk ret. AGR Consult påtager sig dog i intet tilfælde ansvar for driftstab, tidstab, avancetab eller lignende indirekte tab, ligesom et samlet økonomisk produktansvar aldrig skal kunne overstige den samlede kontraktsum for det Køb, Kunden har gjort, som har forårsaget produktskaden.

For så vidt angår brug af open source produkter fraskriver AGR Consult sig udtrykkeligt og fuldstændigt ethvert ansvar, herunder men ikke begrænset til direkte og indirekte tab, såsom driftstab eller andre indirekte tab, der måtte skyldes fejl eller sikkerhedshuller i nuværende eller fremtidige opdateringer i sådanne open source programmer eller installerede extensions.

For så vidt angår Køb af hardware herunder hardware med indbyggede funktionaliteter, herunder til brug for kommunikation og indsamling af data, fraskriver AGR Consult sig udtrykkeligt og fuldstændigt ethvert direkte og indirekte ansvar, herunder men ikke begrænset til ansvar for datatab og tab i forbindelse med uvedkommendes adgang til informationer.

Kontakt AGR Consult

AGR Consult kan kontaktes via e-mail på: agr@agr-consult.com

Eller via brev til adressen:

AGR Consult ApS
Torvegade 25
6330 Padborg
Danmark
Telefon: (+45) 25460055

CVR: 44126567

Etableringsår: 2023

Organisationsform: Anpartsselskab.

Politik omkring persondata

Kundeoplysninger

AGR Consult videresælger ikke persondata og videregiver ikke en Kundes persondata til andre. Oplysningerne er kun registreret i AGR Consults kundekartotek og en Kunde kan til enhver tid få slettet oplysninger om Kunden.

For at der kan indgås en aftale med AGR Consult, skal Kunden oplyse følgende:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail adresse
  • Evt. CVR-nummer

AGR Consult foretager registreringen af en Kundes personoplysninger med det formål, at kunne levere ydelser til Kunden.

Personoplysningerne registreres hos AGR Consult og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Indehaveren og de ansatte hos AGR Consult har adgang til de oplysninger, der registreres om en Kunde.

Den dataansvarlige hos AGR Consult er: Allan Greve.

AGR Consult opbevarer alle elektroniske kundeoplysninger på servere, der tilgås via krypterede forbindelser.

Som registreret hos AGR Consult har en Kunde altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Kunden har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om Kunden. Disse rettigheder har Kunden ifølge Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til AGR Consult via e-mail.

Persondata i systemer købt hos AGR Consult

Som en del af Købet kan AGR Consult levere hardware med indbyggede funktionaliteter, herunder eksempelvis hardware, der kan indsamle og lagre oplysninger. AGR Consult er ikke og kan ikke gøres ansvarlig for indsamling eller behandling af persondata, som sker via sådanne varer, idet Kunden til enhver tid vil være at betragte som dataansvarlig.

AGR Consult er desuden som hovedregel ikke at betragte som databehandler, da AGR Consult ikke skal kunne tilgå data indsamlet eller opbevaret i hardware. Særligt i forbindelse med levering af hardware med indbyggede funktionaliteter, gøres Kunden opmærksom på, at det er Kundens ansvar at sikre, at AGR Consult ikke kan tilgå data eller på anden vis får tilført viden om data, såsom betalingsoplysninger, navne, brugere m.m. I de tilfælde, hvor AGR Consult i henhold til persondataretlige regelsæt er at betragte som databehandler, indgås særskilt databehandleraftale.

Cookies

På hjemmesiden www.agr-consult.com anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet.

En besøgende på hjemmesiden kan til enhver tid slette cookies fra computeren, hvor besøget er foretaget. Hvordan det gøres, afhænger af den anvendte internetbrowser.

Logstatistik

AGR Consult bruger en logstatistik på hjemmesiden www.agr-consult.com, hvilket betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende hjemmesiden har, hvor de kommer fra og hvor på hjemmesiden den forlades m.m.

Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere www.agr-consult.com.


Disse handelsbetingelser kan hentes som PDF-fil her.